Årtiets hold: LeBron, kronprinserne og dynasti-dræberen

LeBron James var konge af årtiets første halvdel. Siden kom der udfordrere til tronen.

NBAinfo.dk giver her sit bud på det hold spillere, der definerede det forgangne årti. Vi advarer på forhånd imod subjektivitet og bias.

Fire spillere er selvskrevne til førsteholdet. De var drivende kræfter på mesterhold, og de tre af dem har tilsammen over halvdelen af årtiets MVP-titler.

De selvskrevne: Dynastierne og ham der dræbte dem

LeBron James var suverænt ligaens førende spiller i starten af årtiet, og det er ikke fordi han er gået i glemsel i den sene halvdel med både mesterskab i Cleveland og ny Hollywood stjernestatus i Los Angeles.

Steph Curry var den ledende spiller på det Warriors-hold, der dominerede den sidste halvdel af årtiet med tre mesterskaber. Hans enstemmige MVP-titel i 2016 oven på rekorden i antal sejre i grundspillet er tæt på at være nok alene til at sætte ham på holdet (der kræves dog mere end en enkelt supersæson for at komme på vores årti-hold).

Kevin Durant tog til Warriors og fik to mesterskaber og to Finals MVP-titler (oven i hans tidligere liga MVP-titel). Desværre fik han også en skade, der muligvis omdefinerer den sidste del af karrieren. Hvis The Decision og LeBron James startede en udvikling hen imod en superstjerne-styret liga, så var Durants valg af Warriors den perfekte storm for samme udvikling.

Sidenote: Det var nærmest absurd, at Warriors med tre stjerner på holdet kunne få plads til Durant som free agent. Men Curry var stadig på sin særdeles ejervenlige anden kontrakt og både Klay Thompson og Draymond Green havde givet en pæn rabat på deres. Og endelig havde Green lokket Durant med en mere positiv spillestil, som han savnede hos Oklahoma.

Den fjerde selvskrevne er Kawhi Leonard, dynasti-dræberen, som godt nok ikke for alvor har været på tale som MVP i ligaen, men dog har to DPOY-titler og to Finals MVP fra mesterskaber med San Antonio og Toronto. Som allerede antydet var det specielle ved Leonards to titler, at de blev hevet ud af hænderne på et forventet dynasti i Miami og det regerende dynasti fra Golden State.

Femtemanden mangler resultater

Der er kun tre spillere fra årtiet, som med en vis ret kan siges at have talent og resultater, der matcher de fire ovenstående: Kobe Bryant, Dirk Nowitzki og Tim Duncan. Men selv om Bryant og Nowitzki begge har en Finals MVP i årtiet, og Duncan så sent som i 2014 kom på sit sidste All-NBA First Team, så ville det mest være et nostalgi-trip at give den sidste plads til en af de tre.

Vi har valgt at se bort fra, om der skal være en big man på årtiets hold. Det er måske meget passende, eftersom small balls genkomst og den traditionelle centers “død” i høj grad har defineret årtiet.

Hvis vi skulle vælge en big man, stod valget nok mellem Dwight Howard og Anthony Davis. Men Howards karrierenedtur har gjort ham til en – højt profileret men noget uvillig – rollespiller, mens Davis ikke har haft gode nok resultater på holdplan til at lande på vores øverste trin.

Tilbage står tre MVP-vindere, som nærmest per definition har været med til at præge ligaen: Russell Westbrook, James Harden og Giannis Antetokounmpo. Man bemærker at Derrick Rose mangler på listen, men han mangler simpelt hen sæsoner som dominerende spiller.

Den “lette” afgørelse er at sætte Harden over Westbrook. Harden har flere sæsoner som MVP-kandidat og bedre resultater som den førende spiller. Westbrook skulle måske endda aldrig have været MVP. Fascinationen med hans triple double rekord førte i hvert fald til noget støj omkring valget i en sæson, hvor James Harden – på papiret i hvert fald – var en bedre og vigtigere spiller. Men MVP-valget er ofte båret af narrativer (og desværre også en vis træthed med tidligere vindere).

Hvis man vil have en spiller, der peger ind i det næste årti, bør det nok være Giannis Antetokounmpo. Han har igen i denne sæson vist MVP-takter, og Bucks ligner lige nu ligaens bedste hold i grundspillet. Og med de fremskridt han viser fra sæson til sæson, kan han meget vel være verdens bedste spiller i en håndfuld år fremover (selv om han bliver blæst i nakken af Luka Doncic mfl.). Hans aftryk på ligaen kommer dog så sent i årtiet, at det er svært at sige, at han har været dominerende.

Samlet set må det derfor blive James Harden, der tager den sidste starterplads på All-Decade holdet.

Årtiets andethold: Best of the Rest

Vi starter med nogle levninger i form af nogle spillere, der var på tale til førsteholdet, nemlig Westbrook, Antetokounmpo og Anthony Davis.

En af de spillere, der efterhånden må betegnes som undervurderet – i hvert fald for den samlede karriere – er Chris Paul, som var den dominerende point guard i ligaen i hvert fald indtil 2014, og som bl.a. havde tre All-NBA First Team udtagelser i dette årti.

Den sidste plads går til Kobe Bryant. Han mistede godt nok relevans med sin akillesseneskade i 2013, men inden da nåede han at vinde Finals MVP i 2010 (det kan dog diskuteres, om ikke Pau Gasol var den sande MVP i finaleserien) samt fire All-NBA First Team udtagelser (hvoraf Dwyane Wade set i bakspejlet måske burde have vundet de to i 2011 og 2012). Uanset om man mener, at han var helt på toppen i starten af årtiet, eller ej, var han under alle omstændigheder en så vigtig skikkelse for ligaen, at han hører til på årtiets andethold.

Tredjeholdet: Superstjerne eller ej?

Mens alle spillere på første- og andetholdet har mindst to All-NBA First Team-optrædender i dette årti, så gælder det kun for en af tredjeholdets spillere

Den første plads på tredjeholdet går – trods alt – til Dwight Howard. Nedturen efter hans mislykkede Lakers-ophold og kampen mod skaderne gør det let at glemme, hvor stærkt han kom ind i årtiet: To gange Defensive Player of the Year, tre All-NBA First Team udtagelser, og en gang tæt-på-MVP, hvor man med en vis ret kan sige, at han blev snydt af Derrick Rose-narrativen “Why can’t I be the MVP?”. Howards 2010-2011 sæson var i hvert fald fuldt på højde med Roses. Og så taler vi ikke om, at det nok var medie-træthed, der kostede LeBron James titlen den sæson.

Det karakteristiske for resten af tredjeholdet er, at de måske er lidt undervurderede, fordi oftest ligger lige under de allerbedste, men til gengæld har ligget der stabilt. Det gælder f.eks. LaMarcus Aldridge, som kun har en optræden på First Team, men fem gange har været på et All-NBA hold i dette årti.

De tre øvrige er Dwyane Wade, Damian Lillard og Paul George, som alle har fire All-NBA udtagelser i årtiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *