Fra NBAs skadestue

NBAinfo giver dig overblikket over skader hos holdene i årets slutspil.

Skader hos nøglespillere er desværre oftere reglen end undtagelsen, når vi går i gang med NBA-slutspillet. I år er ingen undtagelse.

Marcus Smart er ude indtil midten af maj med en skade i den ene bugmuskel. Det kan forekomme absurd, at han gik på banen igen i den kamp, hvor det skete. Men der er ingen, der kan lide at melde sig skadet lige før slutspillet.

Jared Dudley er dag-til-dag med en stram lægmuskel.

Allen Crabbe er sandsynligvis ude i resten af sæsonen pga det knæ, han har haft problemer med hele sæsonen. Han fik en kikkertoperation umiddelbart før slutspillet for at rydde op, men det er som sagt tvivlsomt, om det er nok til at blive klar.

Michael Porter Jr. tæller ikke rigtigt med i statistikken. Det var kendt at han skulle bruge denne sæson på at genoptræne sin ryg.

Blake Griffin ønsker at spille trods sit skadede knæ, men lægestaben i Detroit siger indtil videre nej.

Sviatoslav Mykhailiuk fik opereret sin brækkede finger umiddelbart før slutspillet, og når næppe at blive klar før Summer League. Han var dog heller ikke udset en rolle for holdet.

DeMarcus Cousins fik tjekket sin lårskade fra kamp to tidligere i dag. Det var den frygtede fibersprængning og ikke bare et trælår. Cousins er sandsynligvis ude resten af slutspillet.

Pacers så ud til at savne Victor Oladipo i den første kamp imod Celtics. Han er dog først klar i næste sæson.

Tony Snell, der har været ude med ankelproblemer siden midten af marts, sidder fortsat ude, og forventes ikke at komme i spil i kamp to i morgen.

Pau Gasol, der ligeledes har ankelproblemer, forventes ikke i spil før om en uge eller to.

Rookie Donte DiVicenzo blev tilbage i midten af marts lagt på hylden for sæsonen, så han kan få ro til at pleje sin betændte venstre hæl.

Malcolm Brogdon har haft problemer med den ene hæl hele året, men fik et brud, der muligvis kan vise sig at være helbredende på længere sigt. Han har smidt støttestøvlen og håber at kunne komme på banen i løbet af 2. runde af slutspillet.

Andre Roberson havde håbet at blive klar engang i løbet af slutspillet, men genoptræningen af hans venstre knæ er slet ikke gået, som han havde håbet. Umiddelbart før slutspillet var han endnu ikke klar til at træne overhovedet.

Paul George burde ikke stå på listen, men han har bare ikke været helt sig selv i den sidste del af sæsonen, efter han fik skadet højre skulder. Han siger selv, at han ikke længere har smerter.

Mo Bamba når sandsynligvis ikke at blive klar til slutspilskampe. Han blev opereret for en stressfraktur i venstre skinneben i februar. Og der er endnu intet nyt fra den front.

Markelle Fultz er stadig under genoptræning af sine skuldre. Han kom for hurtigt tilbage fra sin forrige operation, så denne gang er der ingen tidstabel på, og han er næsten med garanti ude resten af sæsonen.

Der har været meget, meget stille omkring Timofej Mozgov, som har været ude hele sæsonen. Han gennemgik en kikkertoperation i det skadede knæ i januar, og det er det seneste, vi har hørt.

Blazers fik CJ McCollum tilbage fra knæproblemer lige i rette tid til slutspillet, og han virkede ikke påvirket i kamp et.

Jusuf Nurkic kigger nærmere imod slutspillet næste sæson efter den frygtelige skade han fik i slutningen af marts måned med brud på både skinneben og lægben i venstre underben.

Dejounte Murray fik en korsbåndsskade i optakten til sæsonen og bør være klar til starten af næste sæson.

OG Anunoby kan stadig nå at få kampe i dette slutspil, men så bliver det muligvis først i en evt. finaleserie for Raptors. Han er for øjeblikket ved at komme sig efter at have fået fjernet blindtarmen i forbindelse med en akut blindtarmsbetændelse.

Patrick McCaw er tæt på at være tilbage efter at have forstuvet højre tommelfinger i slutningen af marts. Han fik forbindingen af i sidste uge og deltog i søndagens træning, så han er muligvis klar allerede til kamp to.

Derrick Favors har været dag-til-dag i de sidste par uger, men spillede normale minutter i kamp et. Men rygproblemer kan være tricky.

Der er ikke meldt noget nyt om Dante Exum siden Utah fortalte, at hans problemer med højre knæ viste sig at være en ledbåndsskade. Men han er noteret som dag-til-dag, hvilket lyder lige lovligt optimistisk

Ricky Rubio er tilbage efter smerter i venstre lårmuskel og virkede ikke påvirket i kamp et.

Kyle Korver har været øm i det højre knæ, og det var først i sidste øjeblik, han blev meldt klar til kamp et i slutspillet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *