Sidste rundtur med Air Canada

Vince Carter er i gang med sin 22ende NBA-sæson. hvilket er ny rekord for ligaen.

Vince Carter underskrev i sommeren 2019 en etårig kontrakt med Atlanta Hawks og gjorde samtidig NBA verden opmærksom på, at dette ville være hans absolut sidste sæson.

I en alder af 42 år slår Vince Carter, også kendt som Half Man Half Amazing adskillige NBA rekorder. Han kommer bl.a. til at passere følgende NBA legender der har spillet 21 sæsoner: Dirk Nowitzki, Kevin Garnett og Robert Parish. Hvis han holder sig skadesfri og spiller en kamp i 2020, vil han være den første spiller nogensinde, der har spillet i fire forskellige årtier.

Vince Carters holdkammerat og Atlantas nuværende bud på en franchise-spiller Trae Young blev født tre måneder efter Vince Carter blev draftet i NBA i 1997. Carter er endda ti måneder ældre end Youngs far.

Udover at have en role player rolle for Atlanta Hawks ønsker Vince Carter at være mentor for de yngre spillere. Vince Carter har i denne forbindelse sagt, at han ikke ønsker at overtage træningen:

”It’s just that sometimes I see things and it’s a team thing, we’re trying to win. It’s not like I’m trying to be a coach. I don’t want to be a coach, but I want to help these guys. I want to be a mentor, I want to be a leader of the team, even though I´m not the face of the team. I´d love to still be a leader. And these guys can rely on me, good and bad.”

Carter er stadig en trussel i offensiven

Sidste sæson snittede Carter 7,4 points, 2,6 rebounds og 1,1 assists for Atlanta Hawks. Han skød 41 % i FG, 38,9 % fra 3´eren og 71,2 % fra straffelinjen. Ligesom det var tilfældet med Jason Kidd, har Vince Carter i løbet af sin karriere forbedret sig som 3-points skytte. Han gik fra at skyde under gennemsnittet i NBA (30%) fra 3´eren til at skyde lige under 40 %. Dette er uden tvivl et betydningsfuldt våben for Atlanta Hawks at have kommende fra bænken.

NBAinfo.dk var inde og se preseason kampen mellem Atlanta Hawks og Miami Heat den 14. oktober 2019. I videoen ovenfor kan man se Vince Carters locker room plads, hvor hans jersey hænger i de noget iøjnefaldende Atlanta Hawks neonfarver samt hans spillesko (Nike Shox BB4), samt lidt af opvarmningen til pre-season kampen mellem Hawks og Miami Heat.

Som man kan se sad Trae Young på bænken og lyttede til arena musikken, mens hans kiggede på Vince Carter, der varmede op med de andre Hawks spillere. Det var tydeligt at spore under opvarmningen, kampen samt i omklædningsrummet at Vince Carter i den grad har en relevant mentor rolle ift. Trae Young (samt de øvrige Hawks spillere). Vince Carter scorede 10 points mens Young var topscorer for Hawks med 23 point og 8 assists. To dage efter i New York viste Vince Carter fans i Madison Square Garden, at han stadig kan være Half Amazing, da han scorede 14 points i 2nd quarter og i alt kom op på 17 points (herunder 5 3´ere) i en sejr over New York Knicks.

En Hall of Fame karriere slutter

Når Vince Carter til sommer 2020 smider sin sidste game jersey til publikum vil han kunne se tilbage på en Hall of Fame-værdig karriere. En karriere fyldt med utallige bedrifter, som bl.a. rookie of the year 1999, slam dunk champ 2000, Ol guld vinder 2000, 8 gange NBA All Star m.m.

Carters Nike Shox BB4-sko er i øvrigt samme model, som han brugte i NBA sæsonen 2000/2001 og som han også spillede i under OL i Sydney i 2000, hvor han bl.a. dunkede ved at ”flyve” hen over hovedet på en høj franskmand under en kamp mod Frankrig. Den findes også med engelsk kommentator, men hos NBAinfo trækker vi mere på smilebåndene når vi hører den franske kommentators reaktion. (Youtube-link).

Kongen af dunkekonkurrencen

Den bedrift der dog nok er mest kendetegnede for Vince Carters karriere behøves ingen nærmere introduktion. Se blot videoen nedenfor og ryst på hovedet som alle folk gjorde da de så NBA All Star Weekend Slam dunk contest i februar 2000.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *