Introduktion til Bracketology

”Bracketology” er et udtryk, som amerikanerne har taget til sig og bruger i flæng, når de diskuterer seedningerne op til March Madness. Det er ikke helt så videnskabeligt, som det lyder.

Grafik: Torkil Bang

March Madness er som bekendt et fast holdepunkt i de fleste sportsinteresserede amerikaneres liv, faktisk er det hver femte voksne amerikaner, der deltager i en bracket-pulje. Bare tanken om den første torsdag og fredag, der er fuldstændigt proppet med kampe, kan få mundvandet til at løbe hos mange.

Men for bracketologisterne sluttede sæsonen i søndags, da NCAAs komite offentliggjorde den samlede bracket for årets turnering. Bracketology er nemlig ”videnskaben” om at forudsige feltet for årets turnering og holdenes seedning.

Udtrykket opstod i 1990erne, da en avis udnævnte eksperten Joe Lunardi til bracketologist. Lunardi havde specialiseret sig i at forudsige feltet for at kunne udgive en guide samtidigt med at NCAA offentliggjorde den officielle bracket. Han startede websitet bracktology.net, som stadig eksisterer, og ESPN købte rettighederne til hans forudsigelser mod bl.a. at linke til sitet.

Seedning kan være altafgørende

Grunden til, at det overhovedet er interessant at spekulere over den endelige bracket, er jo, at hver enkelt kamp i turneringen er vind-eller-forsvind. Det er ikke altid det bedste hold, der går videre, når alt afhænger af en enkelt kamp, og det sker stort set aldrig, at et hold vinder mesterskabet uden at have været i tovene på et tidspunkt. Men for alle hold er seedning og lodtræknig af stor betydning for deres mulighed for succes. Og i bunden handler det om overhovedet at komme med i turneringen.

Nu kunne man tro, at NCAA har en bestemt formel, de følger til at rangere alle hold i collegebasketball, så man blot skulle tage de kvalificerede hold og så udfylde resten af listen ud fra den liste. Det har de faktisk også, men der er så mange regler om geografi og hold fra samme konference, at ranglisten kun kan være vejledende. Derfor sidder der en komite, som umiddelbart efter den sidste konferencefinale er spillet, går i gang med at lave en seedning af 68 hold. Det plejer at tage en times tid fra sidste tidssignal til offentliggørelsen af årets felt og turneringsskema.

Kun vinderne af de 32 konferencer er automatisk kvalificeret

32 af de 68 hold i turneringen er kvalificeret automatisk som vindere af deres konferencemesterskab, resten inviteres af udtagelseskomiteen.

Der er betydeligt større sandsynlighed for at komme med i The Big Dance, hvis et hold spiller i en af de ”store” konferencer, hvor man har mødt kvalificeret modstand gennem hele sæsonen. Men normalt vil hold inden for top 25 være ret sikre på invitation, hvis de ikke har vundet deres konference. Top 25 gælder her både den subjektive AP Poll (en afstemning blandt eksperter) og lignende lister, og det nye rangeringssystem, som NCAA indførte sidste år, NCAA Evaluation Tool (forkortes NET).

NET tager hensyn til: antal sejre, kampprogrammets styrke (strength of schedule), spillesteder (hjemme, ude, neutral), scoringsmargin op til 10 points (overtidskampe tæller altid 1 point for sejr/-1 for nederlag), nettoeffektivitet offensivt og defensivt, alle kampe tæller lige uanset tidpunkt på sæsonen, kvaliteten af en sejr/et nederlag ud fra et system med fire niveauer.

Trænerne, som rådgav komiteen om det nye system, havde også gerne set, at sådan noget som rejseafstande og hviledage også blev regnet ind, men det opgav man (det er dog medregnet i ESPN’s BPI, som beskrevet nedenfor).

Udtagelseskomiteen kigger også på andre computerudregnede ranglister:

  • Kenpom. Ken Pomeroy er en statistik-guru, hvis system er justeret for tempo, hvilket kan gøre en enorm forskel i college-rækkerne, hvor man indtil 2015-2016 stadig kørte med 35 sekunders skudur (nu 30 sekunder). Hans stats kan findes på Kenpom.com med arkiv tilbage til 2002-2003 sæsonen.
  • BPI. ESPN’s Basketball Power Index, som blev introduceret i 2012, er et forsøg på at forudsige kampe ud fra en række faktorer: resultater ift. modstanderstyrke, tempo, skader til nøglespillere, rejsekilometer og hviledage. Deres rangering fra starten af sæsonen bygger på 10.000-vis af simulationer af sæsonens kampe, hvorefter den justeres dagligt. ESPN bruger systemet til at forudsige enkeltkampe, konferencevindere og de enkelte holds chancer for at nå til bestemte runder i mesterskabet. Hos dem er Virginia således 33,8 % favoritter til at tage mesterskabsbanneret i år, mens et hold som North Carolina, der ligeledes har opnået et 1. seed i turneringen, kun har 6,8 procent chance for at vinde det hele.
  • Sagarin. Jeff Sagarin er en dataanalytiker, som siden 1985 har lavet ranglister inden for sport for USA Today. Sagarin har udviklet to systemer. Det første minder om skakrating og er baseret på, at to hold har en ”forventet score”, når de møder hinanden, baseret på den rating, de har i forvejen. Her regner man kun i sejre og nederlag. I det andet system tager man også hensyn til, hvor stor sejren er, dog kun indtil et vist punkt. En stor sejr er en stor sejr uanset om den er på 30 eller 50 points.
  • RPI (Ratings Percentage Index) bruges ikke længere i mændenes basketballturnering efter indførelsen af NET, men den bringes dog stadig i mange medier (og på NCAAs hjemmeside). Dette index bygger udelukkende på sejre og nederlag ud fra strength of schedule. Strength of schedule beregnes ud fra modstandernes sejrsprocent og modstandernes modstanderes sejrsprocent.

Komiteen bruger de nævnte redskaber til at placere de 68 hold på en samlet seedningsliste. Ideelt set bliver nr. 1-4 på denne liste regionale #1 seeds, 5-8 bliver #2 seeds osv., men der er en masse indviklede regler, som gør, at idealet sjældent kan opfyldes.

Især forsøger man at holde rejselængden nede i de første to runder, selv om ingen dog må spille på hjemmebane (arenaerne for de indledende runder fastlægges tre år frem, og syv år frem for Final Four).

Hold fra samme konference spredes ud på regionerne, så ingen af de tre højest seedede fra samme konference havner i samme region. Hvis to hold fra samme konference havner i samme region, seedes de, så de tidligst mødes i regionsfinalen. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre, hvis en konference har mere end otte hold med i turneringen (f.eks. ACC i år), og så er reglen, at de tidligst må mødes i 2. runde.

Reglerne kan på den måde føre til, at komiteen de facto justerer den oprindelige seedning for at få det hele til at gå op, hvilket måske ikke synes retfærdigt. Men bracketology er som sagt ikke en eksakt videnskab…

De subjektive ranglister

Ud over de computerudregnede ranglister bringer forskellige medier også polls og subjektive ranglister. De tre mest fremtrædende er AP Poll, USA Today Coaches Poll og CBS Top 25+1.

AP Poll har eksisteret siden 1949. Det er en top 25 for nationens bedste college-hold udvalgt af et panel på 65 eksperter fra medierne.

USA Today Coaches Poll stammer fra 1950/1951-sæsonen. Det er ligeledes en top 25, og som navnet angiver er det trænere fra Division I, der stemmer. Panelet udgøres af 32 trænere.

CBS Sports Top 25+1 er babyen i samlingen (fra 2014). Den laves af CBS Sports’ eksperter og er ment som en justering af de to ovenstående, som på det tidspunkt var under stærkt kritik. Især trænerne blev beskyldt for at være ude af trit med styrkeforholdene. Navnet på ranglisten angiver da også, det er en ny (og forbedret) version. CBS Sports’ Gary Parrish svinger stadig pisken over trænerne, når han skriver i sin klumme om, hvem der har kvajet sig i Coaches Poll.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 250-px-NBAinfo-MM.png

Samt: Den hurtige guide til March Madness 2019

2 tanker om “Introduktion til Bracketology

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *